Pågående poesi og stemningsmættet atmosfære i den enkelte sang
Den organiske enhed i sangene er i overbevisende grad tilstede på Leif Monnerups plade "Gadens Galleri" Her er tale om egne tekster, hvor der virkelig bliver skabt en stemningsmættet atmosfære i den enkelte sang. Udsigt over og fra Nørrebro. Folk i opgangen. Bajerbænken. Bellevue. Når temaet er menneskeligt-sociale forhold, bliver sangene vedkommende, men ikke private. Når der skues ud over egen nørrebrosk næsetip, og tankerne går til Caribien, fornemmer man længslen i blikket.
Vi præsenteres for en samling uprætentiøse tekster. De forstås her og nu. De vil noget, og de bider. Leif Monnerup har en mening om tingene, og den får han sunget ud med styrke og engagement med sin ganske almindelige stemme. Melodimaterialet stjæler ikke billedet, men får alligevel understøttet
ordene og indholdet. Palmesuset i melodi og arrangement får her mening, fordi det er med til at fortælle noget.
Monnerup har også indset styrken ved at alliere sig med virkeligt kapable musikere. Øyvind Ougaard, Hugo Rasmussen, Jens Lysdal, Anne Eltard of Flemming Ostermann beviser endnu engang, at der er fanden til forskel på habile musikere og dem, der virkelig kan. Ikke mindst Anne Eltards violin fik ørerne rejst på anmelderen. Pågående poesi.
Folkemusik på eget forlag findes sjældent hos Fona eller Fredgård. Prøv alligevel at finde "Gadens Galleri" og hør den.
Af Niels Thorlund,