Forside > Kontakt > Noget om projekterne

Noget om projekterne

 

I 1970 stiftedes : ” DKUnoder”.

Der var her tale om en politisk musikgruppe der udelukkende agiterede i den Kommunistiske Ungdomsbevægelses regi.

Vi lavede egne sange afstemt efter bevægelsens paroler.

Vi indspillede også LP pladen : ”Revolutionære Sange ”, hvor jeg bidrog med kompositionen til ” Den Jævne simple arbejdsmand”.

 

 

I 1974 var jeg med til at stifte duoen ”Røde Wilfred”, der var inspireret af Faglig Ungdoms kampagner for bedre lærlingeforhold.

I den forbindelse medvirkede vi i en TV transmission for Ungdomsreaktionen, der handlede om popidolet Donny Osmond og Røde Wilfred som et alternativ hertil.

 

 

I 1978 var jeg med til at stifte ”Sumba” orkesteret der sådan var lidt af det hele, men denne gang med hovedvægt på den musikalske side.

I lange tider og med forskellig besætninger har dette orkesteret medvirket i Københavns festlige undergrund. 

 

 

Sideløbende kom Danmarks Radio ind i billedet og lagde studie og sendetid til mine egne sange lige fra gendigtninger over Ludvig Holberg og Niels Klims Underjordiske Rejse til sange om livet på Stenbroen og Kulturbyen København.

 

 

Det blev KODAs midler der tilskyndede til at udgive CD'n  "GADENS GALLERI"  15 sange om livet i København.

Dette blev også starten på et personligt og frugtbart samarbejde med TV-scenograf Jørn Mathiassen, der siden har lagt pensel og farver til de smukke CD omslag.

Samarbejdet omfattede også de solide musikere:  Øyvind Ougaard (Harmonika),  Anne Eltard (Violin), Jens Lysdal (Guitar) og Hugo Rasmussen (Bas).

 

 

Dansk Musiker Forbund gav støtte til at udgive CD'n ”ASKEFIS", der udgør 15 egne gendigtninger og kompositioner på baggrund af traditionelle Folkeeventyr.

 

 

På egen hånd og risiko har jeg sidst udgivet CD’en : Holbergs Underjordiske Suite”.

Det er nye gendigtninger og kompositioner af den over 300 år gamle forfatter Ludvig Holbergs epistler, fabler og satiriske roman om Niels Klim.