Forside > Sidste Nyt > Mindeord om Ludvig Holberg

Mindeord om Ludvig Holberg

Det er ikke sædvane at fejre en dødsdag. Døden forbindes med sorg og savn.

Kun når personens liv og levned overskygger døden, kan man vel gøre en undtagelse.

 

 

Den 28. januar for 250 år siden døde Ludvig Holberg.

Et lille notits i avisen år 1754, meddelte at baronen og professoren var afgået ved døden.

 

 

Han havde da givet dette land en litteratur og sine landsmænd sproget tilbage. Skabt teatret på dansk grund. Indført nye videnskabelige genre på universitetet.

Han var murbrækkeren mod den fundamentalistiske religiøsitet, der lå som en tung dyne over det danske folk. Han grundlagde en ny kultur helt fra bunden uden hjemlige forbilleder og national tradition at fortsætte.

Han måtte begynde fra bunden.

 

 

Mange lærde har skændtes om Holberg nu var norsk eller dansk.

Han blev født i rigets næststørste by Bergen. En storby med ryggen mod bjergkæden og ansigtet  mod Atlanterhavet, den store verden. Kun ganske få Bergensere kunne tælle norske forfædre i  3. - 4. led.

Byen vrimlede med udlændige. De europæiske sprog føg gennem gaderne.

Vi kan i stedet være beskedne og udnævne Holberg som Europæeren der bragte Europa til Norden.

Og tilmed på dansk. Oven i købet i et land hvor eliten pralede med ikke at kunne tale dette bondske og primitive sprog.

 

 

Danmark blev styret af fremmede. Landet var sovset ind i religiøsitet og åndeligt armod.

Filmen knækkede, lyset blev tændt og ind kom Ludvig Holberg.

Ikke for at behage og eftersnakke, men for at revse og oplyse.

I sin første bog ” Peder Paars” var ingen i tvivl om, at han beskrev rigets mægtigste mand, kongens højre hånd, som en grisk og korrupt svindler.

Bogen blev straks indstillet til at blive brændt på bålet. Men eftersom at folk allerede vred sig af grin, nøjedes kongen med at udtale, at bogen burde havde været uskrevet.

Holberg havde introduceret sit skarpe våben, humoren og satiren. Latteren som den filosofiske murbrækker.

Nu gik det stærkt for Holberg i bogstaveligste forstand. Landet manglede et teater og på opfordring skrev Holberg 15 komedier på halvandet år.

I baglokalet hos bageren i Fiolstræde skrev han et stykke om måneden. Direkte fra hånden og til tribunen.

For at sammenligne med en samtidig hurtigskriver skal man til Østrig, hvor Mozart skrev musik.

 

 

Men borgerskabet var forargede over de muntre og satiriske teaterstykker, hvor samtidens naragtigheder og forlorenhed blev udleveret til latter.

Holberg kunne man ikke ramme, for komedierne var jo skrevet og udgivet, endda selv i udlandet.

Men skuespillerne, som var studerende på universitetet, dem fik man skovlen under og bortvist.

 

 

Snart skulle filmen knække på ny og mørket sænke sig overalt i landet i mere end tyve år.

En ny regent kom til.

Med bibelen i hånden blev al munterhed og vellevned forsaget. Selv dansen var forbudt, for som det hed : ”den der danser kan ikke træde i Jesu fodspor”.

Til gengæld fik man skrevet over 33.000 salmer og den senere så forhadte ” katekismus” blev grundlæggende indlæring i ungdommens opdragelsen.

Hurtigskriveren Holberg måtte nu kaste sig over lærde sysler. Han skrev videnskabelige værker om Europa, Danmark og Bergens historie og folkeretten.

I bogstaveligste forstand forstod han at gøre tungt og utilgængeligt stof folkeligt og let fordøjeligt uden at det væsentlige gik tabt.

Det nye Europæiske tankegods blev nu folkelig og tilgængelig i kongeriget. Tilmed krydrede han det hele med sine morsomme og kloge kommentarer.  

 

 

I denne mørke periode skrev han den satiriske roman om : ” Niels Klims underjordiske rejse”.

For ikke at virke anstødelig skrev han på latin og udgav den i udlandet.

 

 

Romanen beskriver en fiktiv verden hvor skabningerne er træer med menneskelige egenskaber.

Først beskriver han et ideal samfund . Senere lader han Niels Klim rejse videre i det underjordiske, for at  blotlægge dårskab og vrangsider af den menneskelige tilværelse.

Helt nærværende bliver det, da Niels Klim bliver verdenshersker og diktator med masseødelæggelses - våben til rådighed. Et oprør bryder løs og despoten søger tilflugt i en hule.

Ved forsynets hjælp kommer han tilbage til vores overjordiske verden og ender sit liv som klokker i Bergen.

Det er slående, at flere passager i fiktionen minder om vores moderne samfund.

Ludvig Holberg skrev denne underfundige satire under barsk censur for over 300 år siden.

Man må betænke at havde han skrevet den i vor tid, havde det i visse regimer, været med livet som indsats.

Han led ingen nød.

Udover at være professor, var han også regnskabschef ved universitetet.

Dertil kom at han fra sin embedsbolig i Fiolstræde havde et imponerende stalddørssalg af bøger.

Ikke mange, udover Morten Korck, har som ham kunnet skabe en formue ved at skrive.

Som noget nyt udgav han stribevis af epistler, som i dag vel er at betragte som små læserbreve og kronikker. Eller som dengang nærmest har fungeret som vor tids kulørte ugeblade.

 

 

Her beskrev han alverdens fænomener, stort som småt. Han tog del i byens sladder.

Om skiftende moder, kærlighed, hekseri, dueller, skakspil, postvæsen, opfindelser  og kometer på himmelen. 

I en Epistel om Kirsten Piels kilde nord for København skrev han, at de mest helbredte nok var dem der motionerede frem og tilbage.

I en anden epistel om kvægsyge, som datiden tillagde guds straf, undrede han sig over insekternes andel i fænomenet, hvilket medførte at en kreds af borgere gik til kongen med epistelen og fik kongebrev til at starte landbohøjskolen.

Holberg tog intet for pålydende. Alt skulle undersøges, uanset hvad dem på bjerget mente.

 

 

Man må formode at de velbjergede åndede lettet op den 28. januar 1754 

Hele to bønder udgjorde ligfølget, da man førte hans jordiske rester til Sorø.

Her lagde man det frø i jorden, der siden blev Danmarks kulturelle stamtræ.

 

 

Hans figurer fra komedierne lever i bedste velgående og går lyslevende rundt iblandt os. Dog har Jean de France fået blandet nye gloser ind i sit repertoire og kan kun frembringe dansk tale ved hjælp af ord som : Team, underground og you name it”.

Jeronimus er blevet undervisningsminister, Jeppe borgmester, Nille partileder og den politiske kandestøber er blevet spindoktor i statsministeriet.

I Danmark tier vi hans navn ihjel, medens vi står i kø for at få en rolle i den Holbergske narreverden.